mandag den 10. september 2012

Rinderroulade

Havde egentlig tænkt jeg skulle prøve at kokkerere en Porchetta, men da det ikke lige er noget der er så kendt her i området, kunne slagteren ikke hjælpe mig - der skal vist lidt mere research til for at finde ud af hvad et slag hedder på tysk. Alternativet var en "Rinderroulade". Normalt smøres den med sennep og fyldes med bl.a. løg, bacon og syltede agurker.  

Min version blev lidt anderledes. En blev drysset med røget salt, fyldt med persille, løg og hvidløg. Den anden blev fyldt med persille, røget salt og hakkede svesker. Begge blev pakket ind i bacon fra Metzgerei Weinländer, der også leverede oksekødet.


Rouladen blev serveret sammen med blomkåls/hvidløgspure, kartofler, gulerødder, ærter samt nogle lækre stykker gulerødder, der nærmest var kandiseret efter at have hygget sig sammen med kødet.

Tom og jeg var enige om den med sveskefyldet var absolut den bedste:-) 


Vi mangler stadig at finde et spisebord i den rigtige størrelse, der ikke er alt for dyrt -  aftensmaden indtages derfor i øjeblikket ved et bord vi fandt i vaskekælderen:-)

Hvis du ved hvad et slag hedder på tysk, så skriv gerne en kommentar:-)

4 kommentarer:

  1. Hvis du mener et dørslag, så kalder Ikea det for Durchschlag: http://www.ikea.com/de/de/catalog/products/10134966/

    Hyggeligt at følge med dernedefra!

    SvarSlet
  2. Iiih hvor er du sød, Kathrine;-) Det var nu ikke lige et dørslag men en udskæring af en gris;-) Kan se der sker en del på din front, med både JCI og flytning. Er du helt færdig med lejligheden i Kolding? KNUS!

    SvarSlet
  3. Tror det er Bauchlappen :-)

    Godt at se at I hygger Jer!!

    Mvh Kasra

    SvarSlet
    Svar
    1. Må lige prøve at høre hvad slagteren siger til det næste gang jeg er der:-) FEDE billeder fra Sydafrika!

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.