tirsdag den 12. februar 2013

HELAU!...

I dag blev der fejret endnu en omgang Fasching. Denne gang i danseskolen med musik, tryllekunstner og ballondyrsmand. Det at vi bor i udkanten af byen i vores egen lille bydel, gør at man ret hurtigt lærer en del at kende. Der var derfor en del jeg kendte, og endnu flere som kendte Johan fra børnehaven;-)

Forinden havde jeg afleveret cholademuffins, der skulle sælges under festen. Overskuddet går til den lokale skole, så det er jo en dejlig nem måde at støtte den på;-)

Johan hyggede sig med særligt ballonerne og slikket der blev uddelt når ungerne råbte "HELAU!" det lokale "Narrenruf" som anvendes under Fasching. I Bonn råber de fx "KARAMELLE!" og i Köln "ALAAF!". Der gøres en del mere ud af fastelavn hernede, fx udklæder stort set alle voksne sig også - det er SÅ fedt:-)

Synes dog en god omgang tøndeslagning havde sat prikket over i'et, men det hører så ikke til den tyske udgave af fastelavn:-)








torsdag den 7. februar 2013

Fasching...

I dag blev der fejret Fasching(Fastelavn) i børnehaven. Johan kom iført det tidligere omtalte pingvin/Pingu kostume og blev mødt af prinsesser, hekse, riddere, pirater en skovhugger og såmænd også Emil fra Lønneberg (som dog ikke hedder Emil hernede....)

Det store hit var den hvide mave hvor han fra begge sider kunne hive fisk ud og ind:-)



På tirsdag er der så den store fest i danseskolen her i Schalkhausen, hvor forældrene også skal møde op udklædt:-) Til den lejlighed har jeg lånt et fantastisk heksekostume - Inklusiv pukkel!! Kostumet blev i sin tid købt da et teater i Nürnberg solgte ud af kostumerne, så det er en lidt anden stil end hvad man ellers ser;-)

tirsdag den 5. februar 2013

Glimt fra arbejdet...

Lige en hurtigt glimt fra mit arbejde - Havde fornøjelsen af at kravle rundt i kælderrummene under en gammel mølle. Så flere velvoksne edderkoppespind, men heldigvis ikke dyrene selv:-) 



Der har været stille på bloggen de seneste uger. Kulde, sne og mørke lægger en dæmper på energien.

Dog har jeg fået kreeret Pingu kostumet til Johan;-)  - det må blive næste indlæg:-)