tirsdag den 8. juli 2014

Kirchweih 2014...

I weekenden nød vi fantastisk sommervejr i selskab med resten af Schalkhausen i forbindelse med det årlige Kirchweih. 

Det var ren landsbyhygge med øltelt, tysk mad i form af fx spiessbraten mit Kloss, Schnitzel eller bratwurst. Omrejsende tivoli med små karusseller, skydetelt og ikke mindst fodboldspil bagved ølteltet.



Det er sejt!

For nogle uger siden brugte Tom og Johan weekenden på Norisringen ved Nürnberg. De kom begge vældigt begejstrede hjem, fyldt op med motorstøj og hurtige biler.





At klappe en gris...

Mens vi nød den tidlige sommer i Danmark, besøgte vi landbrugsmessen på Gl. Estrup. Vi fik set traktorer, lastbiler og en masse forskellige dyr. Johan rutchede på halmballerutchebane, kravlede rundt i korn og fik klappet en gris. Hittet var selvfølgelig rutchebanerne og karussellerne i det omrejsende tivoli...







mandag den 7. juli 2014

At blive 4 år...

Når man bliver 4 år er det en stor ting at holde fødselsdag. En manglende invitation til fødselsdag er noget der aktivt bruges som trussel, hvis tingene ikke lige går som den 4-årige havde tænkt sig: "Dann lade ich dich zu meiner Geburtstag nicht ein!". Sætningen bliver særligt brugt hvis ens mor siger nej til slik, kakao eller spil på Ipad'en. Alternativt kan sætningen "Dann bist du gar nicht mein Freund!" også bruges.

Selvom jeg utallige gange har fået at vide, jeg ikke må komme til Johans fødselsdag, valgte vi alligevel at fejre den af flere omgange. 

På selve dagen i børnehaven, hvor de har faste fødselsdagsritualer som børnene elsker! senere på dagen kom naboerne til kaffe og kage og den efterfølgende lørdag kom udvalgte børn fra børnehaven så til rigtig børnefødselsdag med skattejagt, boller og kage.












Citylauf...

I starten af maj var der organiseret byløb i Ansbach. Johan deltog sammen med kammeraterne fra børnehaven i 500 meter løbet, nåede i mål og var meget stolt af sin medalje...



En blomst i haven...

I vores have vokser der en fin plante. Den passer sig selv og da vi var væk i 3 uger i juni, kom vi hjem til en lang stængel. Nu har den udviklet sig til den fineste blomst!



Hverdagen har grebet os, og for det meste fungerer det godt. Willum trives og Johan nyder det er sommer, så eftermiddagene bliver brugt på at spille fodbold i haven, cykle på vores blinde vej og ellers lege med de andre børn på vejen. For det meste leger han ude, fra jeg henter ham i børnehaven, til han kommer ind og får aftensmad - og så er han træt med træt på!

De sidste måneder har bydt på nogle dejlige oplevelser, så det kommer de næste indlæg til at handle om...