tirsdag den 30. april 2013

I dag blev majstængerne (Maibäume) i Schalkhausen rejst. Der er mange sjove traditioner forbundet med opstillingen, men det sjoveste jeg hørte i dag, var omkring nedtagningen.
 
Majstængerne bliver stående indtil Kirchweih(byfesten) d. 3. Juli. Til Kirchweih lægges stængerne ned. Der uddeles lodder til alle besøgende, og nogle enkelte er så heldige at de skal save majstængerne i passende stykker. Belønningen er Bratwurste der hænger på stykkerne og tilgodehavender på øl - derudover har man fornøjelsene af at dekorere sin have med et stykke majstang - det er da sjovt;-)
 
Selve arrangementet var så hyggeligt, ungerne startede med at dekorere hver deres træskive, Johan lagde ud med en masse fine farver. Derefter fik han fat i den sorte maling...Resultatet ses nedenfor;-) Mens vi ventede på stængerne blev færdig dekorerede blev der drukket øl, spist Butterbreze, Bratwurstsemmel og ungerne fik leget på kryds og tværs. Ikke nogen tosset tradition:-)
 

 









Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.