søndag den 15. marts 2015

At lære noget....

Dagligdagen på barsel kan blive forholdsvist ensformig - i hvert fald hvis søvn og spiserytmer skal holdes nogenlunde stabile. 

Jeg har dog lidt afbræk i rutinerne om aftenenen for tiden, da jeg deltager i et fotokursus på aftenskolen. Det er ret sjovt, hvordan man med få tips og tricks, kan tage billeder, der lige er en tand bedre end når man fotograferer med de automatiske funktioner. 

Udfordringen er selvfølgelig ikke bare lys, lukketid og de tekniske ting, men også at få dem foran kameraet til at føle sig tilpas, være opmærksom på baggrunden osv. Der er stadig lang vej igen før det hele sidder på rygraden - heldigvis er det rigtig sjovt at øve...





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.